Hjælp ved skilsmisse

Få hjælp ved skilsmisse

Vi har alle brug for nogen, vi er nært knyttet til. Nogen vi hører sammen med og har en historie med. At miste sin familie er derfor et eksistentielt og smertefuldt tab. Også selv om man ikke som sådan trivedes i den. For det er et tab af relationer, venner, nærhed og historie, som måske aldrig vil kunne opbygges med andre.

Selv i en såkaldt ”lykkelig skilsmisse” kan smerten, skyldfølelsen, skammen, tabet og de bristede drømme i lang tid stå tilbage og skabe tristhed, tomhed, ensomhed, tvivl eller usikkerhed omkring, hvad fremtiden vil bringe, og hvad man skal stille op med sig selv og sit liv.

Men du kan også være barn eller ung i en familie med skilsmisse, hvilket kan være både rigtig svært, sorgfuldt og ensomt. Dig kan jeg også hjælpe.

Ring derfor og få 15 minutters gratis og uforpligtende snak om, hvad du kan gøre, for at komme bedst muligt igennem en skilsmisse.

Sådan hjælper jeg ved skilsmisse

Måske du trænger til at få bearbejdet og gennemlevet smerten, tabet, vreden, ensomheden, usikkerheden og alt det, der ellers kan fylde efter skilsmissen? Hvilke følelser og billeder, du hænger fast i og hvorfor. Hvad skal der til, for at du kan give slip og blive fri?

Du kan måske også have brug for at finde ud af, hvordan du ønsker, dit nye liv skal være. Og eventuelt hjælp til at finde ud af, hvordan du så får ført disse ønsker ud i livet.

I disse processer kan jeg være en erfaren, tryg, klarsynet og upartisk støtte, der hjælper dig til at skrælle alle lagene af, så du kommer frem til, hvordan du kommer videre og får skabt et godt, lykkeligt og indholdsrigt liv.

At få hjælp ved skilsmisse kan være lige netop det, der hjælper dig til at komme stærkere videre.

"Jeg er kommet i en helt anden kontakt med mig selv og har fundet ud af hvad jeg skal. Jeg er blevet meget mere mig. Som jeg sagde da jeg kom var hele min verden fuldstændigt ramlet sammen, men nu kan jeg godt se at det faktisk har ført en masse nye muligheder med sig. Jeg er faktisk rigtig glad for mit "nye liv" og er spændt på hvad der skal ske. Og det bestemmer jeg jo selv. Der er virkelig sket meget. Og så på så kort tid."

Ring eller skriv ganske uforpligtende for at høre mere eller for eventuelt at få sat en aftale op.

Du kan læse om skilsmisse set med børns øjne inde hos Børns Vilkår.

Scroll to Top
Psychological therapy
Sådan kan jeg hjælpe dig

Har du brug for hjælp til at overvinde angst, depression, lavt selvværd, stress eller andet?
Ring straks og få 15 minutters gratis og uforpligtende konsultation.

Du kan også bare indtaste dine oplysninger herunder, og så vil jeg kontakte dig snarest muligt.