Det er som regel ubevidste individuelle reaktioner og mønstre og ikke mindst kommunikationsmønstret imellem jer der afgør, hvordan I har det sammen.
Parterapi hos mig drejer sig derfor ofte om at gøre jer bevidste om, hvad der er på spil for jer hver især, når i kommunikerer. Og dermed hvorfor I reagerer, som I gør. Oven i dette kan jeg hjælpe jer til at lære en ny måde at se hinanden og jer selv på. Og en ny måde at tale sammen og mødes på.
Jeg fungerer ofte som en slags lynafleder. Jeg er god til at tage mulig negativ energi ud af kommunikationen mellem jer. Og jeg er også god til at få jer til at se tingene lidt fra den afslappede og humoristiske side.
De fleste oplever typisk, at der kommer mere dybde, nærhed og opmærksomhed i forholdet, blot de får lidt hjælp. Det bliver lettere at tale sammen. Der bliver færre misforståelser og flere positive vibrationer. Der opstår en større og stærkere fælles platform at stå på. Derved kan I bedre skabe den forandring, som I måtte længes efter.