CLAUS RATH
Uddannelse
Psykoterapeut MPF, par- og familieterapeut.
Psykoterapeutisk Institut Århus 2015-2019.
Fysioterapeut.
Ergo- og Fysioterapeutskolen i Århus 1989-1993.
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Jeg er underlagt tavshedspligt og modtager løbende supervision af velkvalificerede psykologer og psykoterapeuter.
KONTAKT, NÆRVÆR OG TRYGHED I RELATIONEN
En terapeut er lige som en rejseguide: Man skal kende det område, man guider folk rundt i for at kunne vise dem vejen. Og jeg har selv gået vejen og været stort set over alt i livets landskab.
Hos mig er det DIG, det drejer sig om – og kun dig.
Uanset hvad du måtte sidde med af problematikker, er du helt unik og har din egen vej og dine egne (under-/ubevidste) bevæggrunde og psykologiske mekanismer.
Der er en god og reel grund til, at du har det, som du har det. Derfor gælder det om at finde lige netop den nøgle, som låser op for det, der er blevet til en hæmsko, et problem eller uforløst liv for dig.
Jeg forsøger at se og møde dig præcis som det menneske du er, og med alt hvad du har med dig.
Jeg har naturligvis en vis struktur og form på min tilgang til arbejdet med dig, men denne skal i min optik altid tilpasses det enkelte menneske – dig. Det bliver et benspænd, hvis du – mennesket – omvendt skal tilpasses formen og strukturen.
Når jeg får tilbagemeldinger fra klienterne, er det typisk det varme, medmenneskelige møde samt evnen til at se og møde den enkelte, jeg får positiv feedback på. Evnen til at hjælpe vedkommende med relevante og brugbare observationer, reflektioner og spørgsmål, som åbner for nye indsigter, veje og ressourcer.
Og ikke mindst, at jeg først og fremmest er (med)menneske. Hos mig er det menneskelige møde nemlig i centrum. I samtalerne med mig er der et empatisk og varmt rum, hvor du kan føle dig tryg, afslappet og set. Hos mig vil du møde et medmenneske, der vil og tør gå vejen med dig.
Når jeg får tilbagemeldinger fra klienterne, er nærværet og varmen, der ligger i et sådan møde, således også noget af det, der bliver fremhævet.
Jeg arbejder med både individuel, par- og familieterapi.
Du kan få hjælp inden for temaer som angst, depression, lavt selvværd, stress, skilsmisse, børn og unge. Jeg arbejder også med par og familier samt med sorg, traumer, misbrug og anden personlig smerte og uforløsthed.
Jeg har selv vandret stierne, og er derfor fortrolig, tryg og i ro med at være netop de svære steder
Med baggrund som både fysioterapeut og psykoterapeut har jeg mange års erfaring med, hvordan man via kropslige sansninger og symptomer kan komme i kontakt med samt opløse psykisk spænding/smerte. Det er derfor ikke ualmindeligt, at jeg vil inddrage kropslige øvelser eller tilgange til det det mentale/psykiske arbejde.
Jeg har som nævnt selv vandret stierne, og er derfor fortrolig, tryg og i ro med at være netop de svære steder.
Derfor kan jeg også rumme dig og din eller jeres smerte eller udfordringer. Jeg vil være en tryg, trofast og sikker guide på rejsen.
Ring eller skriv derfor ganske uforpligtende allerede i dag for at fornemme og høre mere om, hvordan jeg vil kunne hjælpe dig.