FLODEN
Floden…
Jeg er som floden, der uvilkårligt søger mod havet. Støder mod stenen, der gribes og hvirvles med på min vej. Støder mod klippen, der ikke vil flyttes.
Skubber, presser – forgæves – og glider så behændigt udenom. Det var ikke min vej.
Jeg flyder, mærker og finder vejen, der lader mig strømme – tillader mig at strømme… – Videre mod mit endelige mål
I legende flow og eet med landskabet flyder jeg
Jeg kender ikke mit mål. Ved ikke, hvor det er eller hvornår, jeg er der. Ved blot, det er havet et sted, og at jeg er på vej.
At strømme i tæt kontakt med landskabet og være i bevægelse er selve essensen af mit liv.
Jeg hviler trygt og med ro i sindet, når jeg kommer til en lavning. Stille og spændt, indtil min kilde flyder over og søger videre mod havet.
Landskabet former mig. Viser mig løbende min vej.
Jeg bøjer mig for bjergtinder, der ikke lader sig rokke. Kaster mig i fordybninger, der truer med at opsluge mig. Stor og mægtig bruser jeg fremad.. Stråler i alle regnbuens farver i et fortryllende vandfald. Mens jeg andre steder er undselig og stille. Næsten som om, jeg er gået helt i stå.
Men stadig flyder jeg i kontaktfuld bevægelse.
Jeg skifter mellem grumset og klar
Og landskabet er fantastisk og magisk. Med stjernerne der blinker om natten. Skyernes endeløse leg med himlens lærred. Og den fine balance og stilheden i alt omkring mig
Jeg er en del af alt dette. Og alt dette er en del af mig.
På lige fod med bjergene, træerne, vinden, der stryger mig på kinden, dalene, skyerne, dyrene, regnen og den livgivende sol. Rejser jeg gennem universet og livet. Jeg bugter og bølger mig. Leger, ændrer retning og driver frem og tilbage. Suger oplevelsen til mig i glæde og taknemmelighed. Og hele tiden er jeg på vej mod min destination. Havet – døden. Vender tilbage og går i kredsløb.
Jeg er på vej, og vejen er mit liv.
Jeg er floden, den konstante strømning. Sansende og legende finder jeg netop MIN vej. Gennem mørket.
Gennem regnen.
Gennem sumpen.
Gennem de endeløse fald ud over afgrunden.
Stivnet og frossen om vinteren, mens jeg venter.
Indbydende, livgivende og varm om sommeren.
Altid på vej, og altid lige her.
I dette flow tager jeg imod friheden, smerten, lidelsen og ensomheden. I dette flow giver jeg slip i stedet for at holde fast. I dette flow er der ingen anstrengelse men kun leg.
Ikke mere forgæves venten på en forandring i landskabet.
Når jeg i virkeligheden selv er forandringen…
